11.jpg
2.jpg
10.jpg
13.jpg
3.jpg
rsz_1fiskere_morgensol_2.jpg
7.jpg
1.jpg
5.jpg
6.jpg
 
 
    Dansk English English  
 

Hav kontakt med andre og sørg for at komme ud

v. Annette Johannesen 

 

Livets sidste år

 

En undersøgelse af, hvorledes tilfredshed i tilværelsen ændrer sig i takt

med ændringer i helbred og evnen til at være aktiv og have social kontakt.

 

De seneste to år har jeg, sammen med seniorforsker i statistik, ph.d., cand.scient. Janne Petersen fra Hvidovre Hospitals kliniske forskningscenter, analyseret på data fra befolkningsundersøgelserne af 1914-kohorten fra Glostrup. En kohorte, jeg selv har været med til at besøge, og som vi tidligere har udforsket med hensyn til svækkelse og vellykket aldring.

 

I de igangværende analyser udforskes livets sidste år for i alt 1001 deltagere (494 mænd og 507 kvinder) med hensyn til funktionsevne, aktivitet/træthed, sygelighed og social funktion for sluttelig at koble denne udvikling med tilfredshed i tilværelsen. Social funktion måles på hvorvidt man bor alene, hvor tit man ser venner, om man besøger andre og om man hjælper andre.

1914-kohorten er uddød nu og det giver os mulighed for ikke alene longitudinelt at følge de enkeltes aldring fra undersøgelser af dem som 70,75,80,85 og 90 år gamle, men også at følge deres sidste år i livet.

 

Resultaterne bringer nyt lys over betydningen af social aktivitet i livets sidste år og bekræfter den hypotese, jeg har haft i flere år: At der er sammenhæng mellem tilfredshed i tilværelsen og at kunne komme ud at handle selv.

 

20.juni 2016 præsenterede jeg resultaterne af vores analyser på 23. Nordiske Kongres i gerontologi i Tampere, Finland. Nu arbejder jeg på at beskrive undersøgelserne i artikelform.

 

 

 

 
 
 
 
PUBLIKATIONER KURSUS & FOREDRAG INFORMATION & NYHEDER
 
  Annette Johannesen   -   Lille Eng 3A,1   -   5700 Svendborg   -   Mobil 2142 7485   -   aj@able.dk