3.jpg
rsz_1fiskere_morgensol_2.jpg
10.jpg
5.jpg
7.jpg
2.jpg
1.jpg
6.jpg
13.jpg
11.jpg
 
 
    Dansk English English  
 

Aldring

v. Annette Johannesen 

Bliver vi mere og mere ens med alderen?  Eller bliver vi tværtimod mere og mere forskellige?

 

Går vi alle en periode i møde med en tiltagende mængde problemer som afsavn, nedsatte færdigheder og svækkede sanser, dårlig økonomi, tab af venner og nære relationer?

 

Eller kommer vi ind i en livsfase, hvor op- og nedture er en realitet, men hvor selvbestemmelse, aktivitet og samvær i høj grad er på dagsordenen? Og hvor glæden over nuet og livet faktisk sanses stærkere?

 

Min erfaring fra mange års arbejde med såvel raske som svækkede ældre er, at sidstnævnte gælder for de fleste.

 

Ældre er lige så forskellige som mennesker er gennem hele livet, og livet i aldringen er omskifteligt. Påvirkninger kan komme såvel udefra som indefra. I en god aldring forholder hver enkelt sig dynamisk til omstændighederne og indretter sig så godt som muligt på de udfordringer, der måtte komme. Og omgivelserne – familien, de professionelle – lytter og bidrager med støtte.

Aldringsmodel 

Jeg bestræber mig i mit virke på ikke at komme til at tale om ”de ældre”, ”de gamle”  eller ”ældrebefolkningen”, som om de udgjorde en ensartet gruppe.

 

Jeg håber at kunne viderebringe den positive opfattelse af aldring, som jeg er kommet til efter mange års arbejde og møde med gamle mennesker, som ganske vist har været ramt af sygdom, men som efter en periode med rehabilitering er kommet sig igen – omend måske ikke til samme funktionsniveau som tidligere, men til en anden måde at fungere på.

 

Hvem tænker vi på, når vi taler om ”de gamle” ?

Hvornår er man gammel? En stor gruppe 85-årige svarer, at de ikke føler sig gamle – jo, måske når de ser sig i spejlet eller hvis de i en periode døjer med ondt her eller der.

 

En måde at opdele livet efter de 60 på er at omtale det som den 3. alder - som en livsfase, hvor man ikke er i arbejdslivet længere, men hvor man har fysisk, psykisk og socialt overskud til at tage del i livet. Hvorimod nogen betegner en eventuel senere periode med sygdom og svækkelse som den 4. alder.

 

Aktivitet i aldringen

Når det ikke længere er arbejdsaktiviteter, der fylder i hverdagslivet, finder man i stedet gøremål, der har udspring i ens livshistorie og som er koblet til ens personlige talenter og ressourcer. Og det kan medvirke til en følelse af fortsat identitet og vellykket aldring.

 

Det er veldokumenteret, at alle mennesker har behov for at udfolde sig og fylde livet med meningsfuld aktivitet. Det er også veldokumenteret, at meningsfuld aktivitet har betydning for sundhed og velvære. Både i WHO’s sundhedspolitiske dokumenter og i dansk lovgivning anerkendes aktivitetsperspektivet og betydningen af at deltage i samfundslivet. Men det stiller krav til lokale beslutningstagere og professionelle at omsætte denne indsigt til daglig virkelighed for gamle mennesker, der har brug for hjælp.

 

Dansk ældrepolitik

De hæderkronede grundprincipper i dansk ældrepolitik - kontinuitet, brug af egne ressourcer og selvbestemmelse - indførtes for mere end tyve år siden og har vist sig holdbare. De har præget organiseringen af ældrepolitikken med slogans som ”længst muligt i eget hjem” og ”hjælp til selvhjælp”. Det er netop denne normalisering af livet som handikappet, der klinger sympatisk og inspirerende i ørerne på fagfolk fra andre lande. Ingen andre steder er det lykkedes i så høj grad at støtte den enkelte i at kunne bestemme over eget liv – selv hvis personen bliver handicappet og behøver hjælp.

 

Selvhjulpenhed og værdig støtte

Mange undersøgelser har vist, at ældre i Danmark ønsker at fortsætte deres sædvanlige liv med gøremål og sociale kontakter så længe som muligt og at kunne bestemme selv. De krydser fingre for, at de kan forblive uafhængige af hjælp fra det offentlige og de vil nødigt ligge børnene til byrde. Og det lykkes i høj grad. Størsteparten af gamle mennesker i Danmark er faktisk raske og rørige og bor i egne boliger. De, som lever med kronisk sygdom og svækkelse, udtænker  mestringsstrategier og angiver ofte stadig, at de selv styrer deres eget liv.

 

En undersøgelse, jeg har foretaget, blandt 85-årige konkluderer, at der synes at være en værdighedsgevinst forbundet med det at bevare sine kræfter, kontrol og selvhjulpenhed. De ældste gamle udfolder en række forskellige strategier for at tilpasse sig situationen såsom at prioritere, kompensere og lære nyt. Men kravene kan indimellem blive så store, eller kræfterne så små, at det resulterer i stress - eller tab af betydningsfulde aktiviteter.

 

Derfor bør følgende to forhold medtænkes i al støtte til svækkede gamle, institutionel såvel som personlig:

  1. Det menneske, der skal hjælpes, må ikke derved få en følelse af nederlag eller opleve tab af kontrol over eget liv
  2. Som hjælper skal man være opmærksom på at sikre det svækkede ældre menneskes mulighed for at deltage i kontaktgivende aktiviteter, hvis han eller hun gerne vil det.

Link til artiklen: 85-årige med overskud til at klare fysisk svækkelse 

 
 
 
PUBLIKATIONER KURSUS & FOREDRAG INFORMATION & NYHEDER
Uptime-IT ApS
  Annette Johannesen   -   Lille Eng 3A,1   -   5700 Svendborg   -   Mobil 2142 7485   -   aj@able.dk